Hjemmeside: AmagerBryghus.dk
Untappd: Amager Bryghus
Amager Bryghus er et dansk mikrobryggeri. Bryggeriet er bredt kendt i danske ølkredse, men er samtidig et af de danske mikrobryggerier der er bedst kendt udenfor landets grænser, da en stor del af produktionen eksporteres til alverdens steder, fra Stockholm til Sydney. Bryggeriet er endda anerkendt nok til at have en (utroligt skrabet) WikiPediaside.
Bag bryggeriet står de to ungdomsvenner Morten Valentin Lundsbak og Jacob Storm, som har kendt hinanden siden deres HTX-dage. I 2007 gik de to venner fra at være hjemmebryggere, til at åbne eget bryghus. Det blev en success, og i 2011 blev det første anlæg for småt og der blev indkøbt et nyt, samtidig med at der blev hyret en assisterende brygger. I 2013 blev Henrik Papsø, en kendt RateBeerian, ansat som kommunikationschef. Læs flere detaljer på bryggeriets hjemmeside.
Amager Bryghus idag
Amager Bryghus har fokus på øl af gode råvarer, fremstillet vha. de rette processer, samt rigeligt tid, hvilket har hjulpet dem med at opnå et ry for konsekvent at levere spændende øl af høj kvalitet.
Udover øl af høj kvalitet har Amager Bryghus også en humoristisk og provokerende tilgang til deres øl. Det har bl.a. givet noget ballade med det svenske systembolag, som jeg er sikker på at de med glæde vil fortælle om hvis du skulle tage på en rundvisning på bryggeriet i Tårnby, en tur som jeg kun kan anbefale. Den indgroede ironi og humor kommer desuden til udtryk på etiketterne, som indeholder historier der altid som minimum er perifært relateret til en sand historie. Disse historier er dog oftest både sjove og underholdende, og giver et godt indtryk af de tanker der ligger bag øllen. Drikker man en flaskeøl fra Amager uden at læse etiketten, går man altså glip af en del af den samlede oplevelse.
Nyt bryggeri
I sommeren 2016 annoncerede Amager Bryghus at de var på udkig efter en entreprenør der ville bygge deres nye bryggeri. I starten af December samme år blev det så offentliggjort at der var kommet en aftale på plads, så bryggeriet skulle flytte i løbet af sommeren 2017. Martin fra Stovt har snakket med Morten Valentin Lundsbak fra Amager Bryghus for at høre nærmere, og han kan derfor fortælle meget mere om det nye bryggeri.
Anmeldte Amager Bryghus øl
Amager Bryghus Batch 1000
Amager Bryghus Swole Mole
Amager Bryghus Linda the Axe Grinder
Amager Bryghus – Sigtebroad
Amager Bryghus Bourbon Barrel aged
Leave a comment