Danish Beer Blog Awards 2016 – Årets Nye Øl

Danish Beer Blog awards er en årlig begivenhed hvor danske ølbloggere hver dag i en uge i December udpeger de bedste ting der er sket i ølverdenen igennem det foregående år. Kategorierne i år er:

Næstsidste dag i Danish Beer Blog Awards 2016 handler om årets nye øl.

Jeg har ikke det store at sige om mit bud på dagens kategori, da jeg allerede har skrevet en længere anmeldelse af den her på bloggen, men jeg vil kort opsummeren. Der er tale om en Imperial Red IPA. En flot mørk bordeauxrød, maltsød, humlebitter øl, lagret på egetræsfade.

Udover at være en af de højest ratede øl her på bloggen i årets løb, er det nok også den der har efterladt det største indtryk på mig i årets løb. Selvom det er et halvt år siden jeg drak den, husker jeg stadig tilbage med glæde på denne smukt røde bitre øl, med de lækre portvinsnoter.

Så uden yderligere omsvøb vil jeg pege på mit bud som årets nye øl Amager Bryghus – Linda the Axe Grinder. Så et stort tillykke herfra går til Amager Bryghus. Godt arbejde, endnu en gang!

I al ære og respekt skal det nævnes at en tæt runner-up var To Øl – Black Malts & Body Salts. Et smukt eksempel på en Black IPA der på smukkeste vis kombinerer de skarpe brændte noter fra de tunge mørke øl, med den sprøde bitterhed fra IPA’er som jeg bedst kan lide dem, hvor det hele går op i en højere enhed. Øllen er dog ikke fra i år, så den ville ikke gælde alligevel.

FacebooktwitterpinterestFacebooktwitterpinterest
Posted in

Tilmeld dig Levemands nyhedsbrev

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *