Gose / Leipziger Gose

Gose som type

Gose er en gammel tysk øltype. Den laves på min. 50% hvedemalt, hvilket er ret meget i forhold til de gængse hvedeølstyper. Den laves dog ikke på den gængs hvedeølsgær, hvilket betyder at den hverken får banansmagen fra de tyske Weissbiers eller de krydrede blomstrede noter man ofte oplever i de belgiske hvedeølssorter.

En Gose er gæret både med alm. gær, men også med laktosebakterier, hvilket giver en sur øl, der bruges normalt ikke så meget humle, ligesom der ikke efterlades meget restsukker, så øllen fremstår tør og sprød. Desuden vil en Gose normalt være krydret, bl.a. med koriander, samt brygget på let saltet vand, hvilket også kommer fint til udtryk i smagen. En gose er sjældent ekstremt stærk, men vil oftest ligge mellem 4-5% alkohol.

Gose historisk set

Gosen er en klassisk øltype som desværre ikke har fået den samme kærlighed fra de nye bryggere, måske pga. det høje indhold af hvedemalt der kan være besværligt at arbejde med. Nogle steder i Tyskland holdes traditionen dog i live. Typen stammer fra den tyske by Goslar, hvor den har fået sit navn fra floden Gose der løber igennem byen, og hvorfra bryggerne hentede vand til øllen, men den blev på et tidspunkt voldsomt populær i befolkningen i Leipzig hvor en række af de lokale bryggerier tog typen til sig, hvilket har givet øllen tilnavnet Leipziger Gose. Øllen brygges og serveres stadig i Leipzig, men Gosenschenke – “Ohne Bedenken” som det måske mest kendte sted, og de serverer da også en dejlig Gose.

Gose har også haft indflydelse herhjemme, da Kong Christian III havde grundlagt et bryggeri i Vandmøllestræde i København. Her blev fremstillet Gose hvilket blev gadens kendetegn, og grunden til at gaden fik det fordanskede navn Gåsegade, som den hedder idag.