To Øl Gose to Hollywood

Bryggeri: To Øl
Type: Gose / Leipziger Gose
Land: Danmark
Alkoholstyrke: 3,8%

To Øl Gose to Hollywood - I glas og flaske

To Øl Gose to Hollywood er et af de mere sjældne syn, nemlig et dansk mikrobryggeris bud på den klassiske tyske gose. Jeg var ikke helt sikker på hvad jeg skulle forvente af en gose, da det ikke er noget man ser så ofte, og jeg tror faktisk kun jeg har drukket det en enkelt gang i Leipzig, hvilket dog er et ret godt sted at vælge hvis man kun skal prøve en.

Når øllen hældes op fyldes glasset med en flot ufiltreret øl i en klar korngul farve. På toppen ligger et tæt kridhvidt skum og pryder øllen. Det er en flot øl, der leder tankerne hen på sommer og varme.

I duften fornemmes en frisk syrlig citrusaroma med et let pift af korn på mark.

I smagen opleves to øl gose to Hollywood som en syrlig og lidt salt sag, igen med nogle citrusnoter og lidt lime som bliver hængende i munden. Øllen er sprød og tør uden spor af sødme. Syrligheden hjælpes på vej af en fin krop i øllen fra hvedemalten. En ægte gose er lavet på min. 50% hvedemalt, men da den laves med en anden gærtype end de klassiske hvedeøltyper oplever man hverken smagen af banan som i tyske hefe weizen, eller den blomstrede sødme fra belgiske hvedeøl. Så selvom du tror du kender hvedeøl er der en fin chance for nye hvedeølsoplevelser hvis du stadig har din første gose til gode.

To Øl Gose to Hollywood – Den endelige dom

To øl gose to Hollywood er en flot øl der bringer tanker om sol og varme, dette bliver bakket op af den lette men bløde krop der gør den friske syrlige øl til et rigtig godt bud på en øl der kan nydes på en varm sommerdag. Den lave alkoholstyrke gør også at man godt lige kan tåle en til i varmen. 5 ølglas til den flotte korngule sommerøl.

5 ud af 6 ølglas.

Untappd link

FacebooktwitterpinterestFacebooktwitterpinterest

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *