Café Lindevang

Adresse: Sløjfen 6, 2000 Frederiksberg

Café Lindevang er en lille tidslomme fanget i et lille undseeligt hjørne på Frederiksberg.

Stedet åbnede som et lokalt værtshus, de lokales anden stue, i 1938 og udover et par udskiftninger i ejerskab og personale er den største forandring siden åbningen nok at der er tilføjet et køkken, med et menukort der ændrer sig lige så langsomt som resten af stedet. De serverer stadig mange af de klassiske danske retter som altid har været på kortet, men kortet gennemgik noget nær en revolution da der blev tilføjet smørrebrød. Betjeningen er ligeledes af den gamle skole; bestemt, men godmodig og høflig, og altid klar med en joke. Eller en lettere fornærmelse hvis de fornemmer at gæsten vil finde det morsomt.

Der er altså på alle måder taler om et klassisk sted hvilket giver en ro og en hygge få steder kan præstere.

Steder kom desuden med nogle pæne ord fra et par venner der har besøgt stedet, men mange af kommentarerne stak i retning af “dem jeg havde med derned var meget imponeret over hvor meget mad man fik”, hvilket burde ringe en alarmklokke. Men mere om det senere.

En imponerende varm forårsdag begiver jeg mig, sammen med to smørrebrødssultne venner, mod Frederiksberg, og mod Lindevangen.

Vi bliver modtaget af en høflig tjener der viser os til vores ventende bord. Da vi har forudbestilt menuen, Cafe Lindevangs Luksus kolde bord, er det eneste vi skal tage stilling til hvad vi vil have af øl og snaps til. Ølkortet består af et lille blandet udvalg fra Carlsbergs sortiment, hvilket vil sige ikke noget synderligt interessant. Snapsekortet har lidt mere på sig, og efter et par hurtige råd og anbefalinger fra den vidende tjener får vi bestilt noget der lyder interessant.

Café Lindevangs fisk

Første servering af menuen var fisken bestående af 5 slags sild; marinerede, krydder-, karry-, christiansøpigens og stegte, foruden rejer og laks. En overvældende omgang, men skal jo smage på det hele. Laksen var lækker, fed og smagfuld, en fin start. Sildene svingede noget mere i kvalitet. Karrysilden var lækker, dressingen havde en god smag, men var meget fed så det nærmest blev lidt kvalmt og manglede noget syrligt til at modstå fedmen. Den klare favorit var christiansøpigens hvor den lækre fede sild lå i en syrlig og smagfuld lage.

Allerede efter første anretning var vi lidt overvældede af mængden og jeg blev mindet om alarmklokken fra min vens kommentar tidligere om mængden af mad.

Café Lindevangs varme retter

Anden servering bestod af menuens lune retter hvilket som oftest i smørrebrødssammenhænge betyder masser af svin, en smule ko og lidt kylling ved siden af. Sådan er det også hos Café Lindevang.

De varme retter bestod af:

  • Roastbeef med kartoffelsalat
  • Frikadeller med rødkål
  • Ribbenssteg
  • Mørbradbøf
  • Hønsesalat

Igen følte man sig overvældet allerede da fadet ankom. Der var ihvertfald ingen fare for at gå sulten fra bordet. Som frygtet var der dog mere fokus på mængden end på det egentlige indhold. Mørbraden var ok, men samtidig det meste interessante på fadet. Ribbensstegen var tør, frikadellerne endnu tørrere, hønsesalaten blev overdøvet at fedmen i dressingen og roastbeefen, ja, den var der ligesom bare.

På trods af at vi levnede en del var vi alle tre ved at flække efter at have smagt os igennem de utroligt mange retter. At så mange af retterne havde været tunge, tørre og fede gjorde bare at det hele virkede endnu voldsommere. Da vi hørte at osten var en brie, hvilket oftest betyder ligegyldig, valgte vi at smide håndklædet i ringen inden den sidste servering.

Café Lindevang – Den endelige dom

Café Lindevang er et rigtigt hyggeligt sted. Stedet emmer af historie, betjeningen er rar og passer perfekt til stedet og stemningen er rigtig god, uden at det forhindrer samtale over bordet. Jeg ville virkelig gerne kunne holde af stedet. Maden vi fik serveret gjorde det bare svært. Der var et klart fokus på at servere enorme mængder, og det virkede som om at det kunne være ligegyldigt hvad det var mængder af.

Klassisk smørrebrød er normalt meget præget af fed mad, men selv det var lige taget en tand op her. Hvis ens mål er at foræde sig og trille fra stedet er Café Lindevang et godt valg, men både jeg og mine medspisere ville have foretrukket markant mindre portioner og et meget større fokus på de enkelte retter. Der er helt sikkert point at hente for stedet, historien, indretningen og betjeningen, alt rundt om maden, men med den man vi blev præsenteret for, sammen med det ligegyldige øludvalg, kommer vi ikke højere end 2 ud af 6 ølglas.

FacebooktwitterpinterestFacebooktwitterpinterest
Posted in ,

Tilmeld dig Levemands nyhedsbrev

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *