Podcasts om øl, mad og sundhed

Der er mange steder og måder til at lære mere om mad, øl og sundhed på internettet. En af dem jeg selv bruger meget at lytte til nogen af de mange gode podcasts der findes derude. Nogen er saglige, nogen har en holdning, nogen er bare underholdende, nogen kan det hele.

Jeg har prøvet at samle nogen af de mad- og drikkerelaterede podcasts som jeg selv ynder at lytte til, både som underholdning, for inspiration og nogen gange også for at lære noget.

Bearnaise er Dyrenes Konge

I Bearnaise er Dyrenes Konge tager forfatter og anmelder Martin Kongstad landet, og Rom, rundt og besøger restauranter, hver gang med en ny gæst, typisk en form for kulturpersonlighed.

Under middagen interviewer Martin Kongstad sin gæst om deres liv og levned, og i løbet af interviewet kommer det løbende små indslag hvor skuespiller Claes Bang læser op af Martin Kongstads endelige anmeldelse af restauranten han og hans gæst spiser på.

Ind imellem kommer der specialafsnit som reportager fra den årlige uddeling af Michelinstjerner, Bocuse d’Or eller Martins eget årlige tilbageblik på året der er gået, og nominering af de bedste retter han har spist i det forgangne år.

Anbefalelsesværdige afsnit

Kok og Kok Imellem

Kok og Kok Imellem er Thomas Rode Andersens Coronaprojekt. Han har valgt at bruge tiden under Corona på at interviewe en række af sine kokkekolleger og andre personligheder i restaurationsbranchen nu hvor de alligevel har siddet isoleret derhjemme og endelig har tid til at sidde stille i lang nok tid af gangen.

Hvert afsnit består af et interview. De kommer selvfølgelig ind på de typiske baggrundshistorier hvor de snakker om hvordan interviewpersonen endte i madverdenen, men det går også dybere med diskussioner om restaurationsbranchens tilstand, indvirkning og ansvar for omverdenen.

Anbefalelsesværdige afsnit

Ølpodden

Ølpodden er et podcast hvor beertender Peter Hagelund går i ølskole hos foredragsholder, ølbogsforfatter, tv-vært og Ridder af Den Gyldne Krone (true story), Carsten Berthelsen.

I hvert afsnit har værterne udvalgt en øltype, og Peter fungerer som eleven der stiller lærer Carsten alle de gode spørgsmål, og Carsten fører Peter og os andre igennem den valgte øltypes historie og ophav, og fortæller røverhistorier i bedste Carsten Berthelsen stil.

Udover ølhistorie(r) smager Peter og Carsten selvfølgelig også nogle mere eller mindre velvalgte eksempler på den øltype de snakker om i afsnittet, og snakker om både forventede og reelle duft- og smagsindtryk.

Anbefalelsesværdige afsnit

Det sidste måltid

I Det Sidste Måltid inviterer journalist og madanmelder Lærke Kløvedal og stiller det store spørgsmål:

“Hvordan skulle din nekrolog lyde, hvis du selv kunne skrive den?”

Spørgsmålet leder naturligvis til store diskussioner om livet, døden og hvad det i virkeligheden er der betyder noget i det store hele.

Inden interviewet har interviewpersonen fortalt hvad han eller hun ville vælge som sit sidste måltid, og det valgte måltid serveres og diskuteres løbende under interviewet.

Anbefalelsesværdige afsnit

Til Bords med Ole Troelsø

Til Bords med Ole Troelsø er Børsens Gastronomidirektør podcast hvor han anmelder restauranter, snakker med fødevarerproducenter og interviewer kokke og andre madpersonligheder.

Anbefalelsesværdige afsnit

Good Food

Good Food er et amerikansk podcast om mad, drikke, råvarer og restauranter, med kok og restaurantejer Evan Kleiman som vært. Det er lavet som et radioprogram på en lokalradio i Los Angeles, og restaurantdelen er meget LA-centreret, men mange af restauranternes dilemmaer som Corona rammer hele verden. De har desuden et fast segment hvor de snakker med leverandører på de lokale fødevaremarkeder om de råvarer de sælger som giver interessant viden om et udbud af råvarer der når langt udover hvad man finder i et normalt supermarked.

Anbefalelsesværdige afsnit

Home Cooking

I Home Cooking er Samin Nosrat (kok og forfatter til den fantastiske bog Salt, Fat, Acid, Heat) og Hrishikesh Hirway (musiker og podcaster) blevet sendt i Coronakarantæne derhjemme. De mødes online og snakker om Samins Coronamadprojekter og Samin svarer på Hrishikesh spørgsmål om mad og madlavning. De tager desuden imod spørgsmål fra lytterne relateret til madlavning.

Det er et hyggeligt podcast hvor to gode venner snakker om mad, og Samin giver en masse gode tips og idéer til madlavningsprojekter og forslag til lytternes ofte ret langt ude spørgsmål. Det hele serveres på en underholdende facon, og madlavningstipsene er præsenteres på en meget begyndervenlig og Saminagtig måde.

Advarsel: Here be puns a’plenty!

Anbefalelsesværdige afsnit

Hvor vi spiser

Hvor vi spiser er madformidler Lars Bjerregaards hvor han tager ud og spiser og drikker vin med folk der ved noget om, og har en holdning til mad og restaurationsbranchen eller til måltidet som koncept.

Podcastet virker desværre til at være døet ud, men der ligger meget godt indhold og venter på at man dykker ned i det.

Anbefalelsesværdige afsnit

Smagslågen

Smagslågen er et nyt podcast fra Hotel- og Restaurantskolen hvor værter og gastrofysikere Johanne Hvelplund fra Hotel- og Restaurantskolen og Louise Beck Brønnum fra Københavns universitet vil snakke om fødevarekemi, madkultur og sensorik.

Der er tale om et helt nystartet podcast så det bliver spændende at se hvad det kommer til at udvikle sig til, men jeg vil nævne at jeg allerede efter første afsnit, hvor de snakker om fermentering af rødkål, selv var i køkkenet og eksperimentere. Med god success, hvis jeg selv skal sige det (og hvem skulle ellers).

Anbefalelsesværdige afsnit

Der er ikke kommet mere end 3 afsnit, plus en “trailer”-episode, så det er bare at springe ud i det fra starten. Man skal dog lige kunne abstrahere fra at de har valgt at kalde afsnittene hhv. 1., 2. og 3. advent.

Detox Din Hjerne

Detox Din Hjerne er ikke et egentligt madpodcast, men mere et sundhedspodcast hvor sundhedsdebattør Morten Elsøe og vanecoach Anne Gaardmand snakker om, og afliver en masse af de myter der opstår og florerer omkring alverdens kure og diæter.

Man skal ikke interessere sig særlig meget for mad eller sundhed før man uundgåeligt vil falde over diverse kure og diæter, samt folk der prøver at sælge dig den ultimative vej til sundhed. I Detox Din Hjerne bliver en række af de mest populære kure og diæter gennemgået fra et videnskabeligt ernærings- og sundhedsmæssigt synspunkt. Der bliver desuden snakket en masse om gode og dårlige vaner, og hvordan man selv får et sundere forhold til hvad man indtager, og mindst lige så vigtigt, hvordan man lærer sine børn at have et sundt forhold til hvad de indtager.

Anbefalelsesværdige afsnit

FacebooktwitterpinterestFacebooktwitterpinterest
Posted in

Tilmeld dig Levemands nyhedsbrev

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *