Type: Black IPA / Cascadian Dark Ale
Land: Danmark
Alkoholstyrke: 7,0%
To Øl Sur Galaxy er en sour mashed black IPA lavet med Galaxyhumle. Øllen har en fin blanding af nogle ristede noter, det syrlige fra sour mashen, lidt kaffe, og smagen af bær og lidt passionsfrugt.
Smagsprofilen i øllen spænder ret bredt, men efter øllen har stået ude lidt og har fået lidt luft, samt er steget lidt i temperatur, fungerer det faktisk ret godt sammen. Bærrene ligger en fin sødlig bund, kaffen og de ristede noter, og sour mashen får det hele til at fremstå lidt mere friskt. I forhold til de tidligere øl i kalenderen lavet som sour mash der godt kunne blive lidt ensformige, skiller Sur Galaxy lidt mere ud, og de resterende ingredienser har lidt mere at byde ind med, hvilket giver et bedre samlet indtryk.
Det er et lidt specielt take på en Black IPA, som jeg synes man bør prøve.
4 ud af 6 ølglas.
Leave a comment